Sådan splittester du en overskrift

Se næste videoguide
Sådan splittester du to forskellige URL’er

Transskribering
Hej, mit navn er Mogens Møller. Jeg vil i denne video vise dig, hvordan du splittester en overskrift. Det vil jeg vise dig med splittestværktøjet Visual Website Optimizer.

Jeg skal ind på en side nu, og prøve at splitteste en tekst, en overskrift som er forholdsvis let at gå til, og som i rigtig mange tilfælde kan være relevant.

Jeg prøver at tage en side, som de fleste kender. Her har vi Wupti.com. Lad os forstille os, at det vi gerne vil prøve at rette herinde, er den overskrift der står her. Vi prøver såmænd bare at ændre overskriften her, så der er nogle flere der får lyst til at kigge på disse produkter.

Det vi gør, er at vi tager URL’en heroppe som vi vil teste på. Går ind i Visual Website Optimizer. Her ser vi ”AB-test”. Så sætter vi URL’en ind her. Siger ”Create Test” – og så får vi ellers hjemmesiden frem her.

Så er det lavet så smart herinde, at du kan vælge lige præcis de elementer du vil teste af, ved at køre musen henover de enkelte elementer.

I det her tilfælde er det som sagt denne her overskrift vi vil teste. Så jeg klikker herpå, og siger ”Change Text”. Går så ind og skriver det, jeg nu vil have på. Det kunne for eksempel være ”Mest nedsatte produkter netop nu”. Så blev den i hvert fald lidt længere, og måske også lidt tydeligere.

På den her måde kan man forholdsvis hurtigt gå ind og ændre en overskrift. Som du kan se her nede i bunden, har vi de enkle versioner: Vi har kontrolversionen, og så har vi de nye – dem kan du skifte imellem hernede, og så er det fint, hvis du går ind og ændrer navnet hernede: ”Ny overskrift: Mest nedsatte”.

Når du så kigger på dine testresultater, så er det let for dig at se, hvad du egentlig har ændret på de enkelte testvarianter.

Så det vil sige; så hurtigt kan det lade sig gøre at ændre en overskrift. Så går vi videre –

Så kommer vi til siden, hvor vi skal angive et mål. Hvad det lige helt præcis betyder, har jeg beskrevet nærmere i en af de andre videoer. Men jeg vil lige hurtigt sætte det ind alligevel.

Jeg skriver: her skal vi have indkøbskurv. Klik ”visits a page”. Og så har jeg lige fundet indkøbskurvs-URL’en fra Wupti.com.

Derudover vil jeg også gerne måle på, om vi får nogle ordrer. Igen klik på ”visits a page”. Og så har vi faktisk det vi skal bruge her.

Så går vi videre, og giver vores test et navn. Det kunne være ”Ny overskrift på forside: Mest nedsatte produkter”.

Det er altid bedst at give dine tests en god overskrift. Når du begynder at arbejde koncentreret med de her splittest, og laver flere, så er det fint at du har givet dem en god overskrift, så du på den måde lettere kan finde tilbage til dine resultater. I stedet for bare at skrive ”Forsidetest 2” eller hvad man nu ellers kan skrive. Prøv at give dem en bedre overskrift. Så er det lettere at finde tilbage.

Og ellers skal du have udfyldt nogle af de ting her – noget af det beskriver jeg nærmere i nogle af de andre videoer – og så ellers ”Create Test”. Og så er du kørende!

Godt. Jeg håber du fik noget ud af denne her video. Rigtig god fornøjelse.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Sådan splittester du en overskrift, 10.0 out of 10 based on 3 ratings

2 kommentarer til Sådan splittester du en overskrift

  1. Morten Olsen siger:

    Hej Mogens.
    Virkelig fin gratis guide, eneste forslag er, at du får tilføjet et link på hver side, som viser videre til den næste video i rækken.
    Det er lidt træls (for at sige det på jysk) at skulle klikke frem og tilbage på siden.

  2. Mogens Møller siger:

    Hej Morten

    Super godt forslag.

    Det vil jeg få implementeret med det samme 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *