Sådan ekskluderer du bestemte URL’er i din splittest

Se næste videoguide
Sådan splittester du besøgende der har brugt bestemte søgeord

Transskribering
Hej, mit navn er Mogens Møller.

Jeg vil i denne video vise dig, hvordan du ekskluderer bestemte sider ved splittest. Og det vil jeg gøre med splittest-værktøjet Visual Website Optimizer.

Nogle gange, når du laver en splittest, kan du have brug for, at der er nogle enkelte sider som bør ekskluderes fra splittesten. Og det er typisk, når du laver de test som er sidewide, det vil sige, du har nogle splittests du kører måske på hele dit website, hvor du arbejder med de her wildcards, som er beskrevet i en af de andre videoer. Da kan der nogle gange være brug for at lave en sådan sidewide-test, mens vi går ind og definerer nogle enkelte URL’er, der skal ekskluderes fra testen af.

Et eksempel på dette kunne være Ikastetiket.dk – en kunde jeg har lavet tests for – I deres tilfælde har vi testet noget Trustpilot, der ligger herover i venstre side, og det skal egentlig ligge på venstre side på alle sider af deres hjemmeside.

Men vi har nogle enkelte sider, hvor vi ikke vil have det vist på. Og i dette tilfælde, er det eksempelvis på deres sprogversioner.

Når man går ind på deres svenske side, så er sprogversioneringen lavet sådan, at det stadig kører på .dk-domænet, og så er det bare med /se. Og det har de faktisk også, mener jeg, med den tyske side her.

Hvis vi lavede denne splittest sådan at vi sagde, at den skal køre overalt på hjemmesiden, og det skal hedde .dk og så bare alt det som kommer fremadrettet, så vil Trustpilot også blive vist på den svenske her. Og det vil vi gerne undgå i det her tilfælde. Så derfor har man nogle gange brug for at ekskludere nogle URL’er.

Nu vil jeg vise dig i Visual Website Optimizer, hvordan det fungerer.

Når du har været inde og sætte din test op, så kommer du til en side, hvor du så skal angive dine mål. Dine Test URL og alle de her ting. Her har du også et felt der hedder ”Exclude URL’s”, og det er her at du skal skrive de her ting ind som skal ekskluderes.

Det felt her har du forskellige muligheder i. Du kan gøre det, at du bare skriver. Hvis der bare er en URL du skal have fjernet, kan du skrive den ind her, og så vil den ekskludere den URL.

Hvis du skriver et ord ind, vil den ekskludere alle de URL’er hvor det ord indgår.

I det her tilfælde, har jeg brugt det der hedder ”regular expressions”. Det kan man nemlig også bruge, når man skal ekskludere her. Så har jeg skrevet her, at alle URL’er der indeholder – /se og /de – skal ekskluderes.

Regular expressions. Hvis du ikke lige kender til det i forvejen og hvis du ikke lige ved hvordan man skriver det, er der en side her du kan prøve at gå ind på. Den hedder Regularexpressions.info, og her kan du få en god introduktion til, hvad det er for noget.

Det kan godt være en lille smule langhåret at arbejde med. Du har muligvis stødt på det i Google Analytics, hvor du også kan bruge det, når du definerer mål.

Men som sagt kan du også angive et ord eller URL her, hvis du hellere vil det. Har du svært ved de her Regular expressions, kan du gøre det, at du skriver til Visual Website Optimizer support. Der er nogle gange de godt kan hjælpe, hvis du siger at siden ser sådan og sådan ud, og det vil du godt have ekskluderet. Eller hvordan du lige kan skrive det, så vil de også tit være behjælpelige.

Godt. Ellers husk, når du opretter din tekst og skriver nogle URL’er ind – ”Exclude URLs” – så sørg lige for at få det testet godt igennem når du lancerer testen. Sådan at du er sikker på, at det slår igennem, sådan som du ønsker det.

Jeg håber, at du kan bruge det her til noget!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Sådan ekskluderer du bestemte URL'er i din splittest, 10.0 out of 10 based on 1 rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *