I dette blogindlæg vil Jens Jakob Andersen fra iloebesko.dk og runrepeat.com give tips og tricks til, hvordan du sikrer dig, at dine nyhedsbreve når ud til flest mulige modtagere.
Jeg mødte selv Jens Jakob for første gang til WorkAway i 2013. Han er super inspirerende, hudløst ærlig og ikke bange for at fortælle om sine bommerter og nederlag, som man ofte lærer mere ved end succeshistorierne.
Hermed ordet til Jens Jakob:
Glem ikke nørderne
I folkeskolen er det de seje drenge, som får opmærksomheden mens nørderne træder i baggrunden. Af og til findes de største talenter blandt nørderne. Samme gør gældende med email markedsføring.
”Sådan fordobler du din email database på 1 uge”, ”Øg din åbningsrate med 52%” eller ”7 tips til at sælge mere med nyhedsbreve” er bare 3 af de uendeligt mange indlæg du kan læse på nettet om hvordan email markedsføring optimeres. Glem ikke nørderne – hold en ren database af nyhedsbrevsmodtagere, der giver kvalificeret og relevant trafik. Overser du denne disciplin kan det have fatale konsekvenser for din forretning – jeg har selv prøvet det.
I dette indlæg gennemgår jeg konkrete tips til hvordan du kan rengøre din email database – en discplin jeg gør meget ud af på iloebesko.dk, som guider løbere til at vælge de rigtige løbesko. Jeg deler desuden en frygtelig case, hvor han brændte nalderne for mere end en million kroners salg (estimeret).
Lynkursus i begreber: Soft Bounce, Hard Bounce og emailudbydere
Et ”bounce” er en fællesbetegnelse for at email ikke leveres. Se det som en ekstra service at du modtager den viden. Der findes forskellige typer af bounces:
- Soft bounce opstår hvis det imidlertidigt ikke er muligt at levere en email. Eksempler herpå kan være at modtageren mailbox er fuld, modtagerens mailserver er nede eller din email fylder for meget. Soft bounce er kritisk hvis +5%.
- Hard bounce opstår hvis det permanent ikke er muligt at levere en email til modtagerens adresse. Du kan blive udsat for et hard bounce hvis email adressen ikke eksisterer, domænenavnet (det efter @) ikke eksisterer eller hvis modtageren mailserver permanent har lukket for modtagelse af emails fra dig. Hard bounce skal ikke overstige 1% af din samlede udsendelse.
- En emailudbyder (Gmail, Yahoo! Mail, Hotmail, AOL Mail osv) tilbyder leveringen og opsætningen af et mailsystem.
Alt efter hvilken platform du bruger (mailchimp, campaign monitor osv.), vil soft bounces konverteres til hard bounces efter x antal optrædener.
17 måder at undgå at ende i spamfilteret
1. Undgå brug af spam-relaterede ord i titel, afsender navn og indhold. Du kan se en liste med spam triggers her.
2. Undgå særlig formattering: mange farver, CAPS, mange udråbstegn m.fl.
3. Undgå komplicerede elementer/styling af nyhedsbrevet, da nogle emailudbydere har lave grænser for hvor store emails der må leveres. Kopier desuden aldrig tekst in fra Word, da det kan komplicere koden af dit indhold unødvendigt.
4. Det skal være nemt at afmelde eller ændre frekvensen af nyhedsbreve. Fordelen ved at synliggøre dette er at færre modtagere vil markere din email som spam. Det er væsentligt bedre at en læser afmelder sig frem for at du spam-meldes.
5. Opret 10 email adresser ved hver af dine 3 mest populære emailudbydere. Det vil typisk være: Gmail, Yahoo! Mail og Hotmail og tilmeld alle 30 email adresser dit nyhedsbrev. Husk password og emailadresserne. Opdager du høje bounce rates (soft bounde +5% eller hard bounce +1%) skal du lynhurtigt kunne identificere hvilke emailudbydere, som bouncer dine emails. Sørg for at opret nye 30 konti for hver 30 dage, da de større emailudbydere kan kategorisere dine nyhedsbreve som spam, hvis de ikke åbnes x antal gange i træk. Du skal ikke åbne emails fra disse emailadresser da det vil ændre sandsynligheden for at emails leveres.
6. Brug altid samme email adresse som afsender da historikken for leveringsraten er gemt ved emailudbyderne. Har du en god leveringshistorik fra mail@iloebesko.dk, er det dumt at skifte til navn@iloebesko.dk da du vil miste meget af den goodwill du har opbygget.
7. Som en udbygning af ovenstående bør du sende fra samme IP-adresse.
8. Send fra en IP adresse fra samme land, som modtagerne er placeret i.
9. Har du 2 lister, hvoraf liste A består af 100.000 modtagere som skal købe dit produkt og en liste B som består af 50 vigtige business kontakter, kan det anbefales at sende dit nyhedsbrev fra 2 seperate afsendere og 2 seperate IP-adresser for at adskille kvaliteten af listerne.
10. Få modtageren til at tilføje din email til deres email kontaktliste – så er levering nærmest sikret i al fremtid.
11. Opdager du mange klager (i mange mailprogrammer kan læseren trykke: ”spam”, ”dette indhold ønsker jeg ikke at modtage” eller lignende), skal du fjerne mailadresserne omgående, hvis din mailplatform ikke gør denne øvelse automatisk.
12. Fjern duplikater i din mail database.
13. Fjern emails der har lavet et hard bounce mere end 1 gang.
14. Fjern emails der har lavet et soft bounce mere end 5 gange.
15. Har en modtager ikke åbnet dit nyhedsbrev 19 gange i træk anbefaler jeg dig at sende vedkommende en ekstrem aggresiv email – eventuelt et gavekort og hold her ikke igen med en ekstremt aggresiv titel ala: ”(NAVN) – modtag dine 200 kroner”. Normalt anbefaler jeg passive titler, men når vedkommende i forvejen ikke har åbnet 19 emails i træk skal der meget til for vedkommende for at åbne din email. Du har ikke noget at tabe – modtageren er højst sandsynlig ikke meget værd for din liste.
16. Fjern emails der ikke har åbnet dit nyhedsbrev 20 gange i træk.
17. Download hele din liste med emails og outsource en opgave til en i østen, hvis opgave er at gå listen igennem manuelt for modtagere som ikke har åbnet din email de sidste 3 gange. Vedkommende skal notere hvis en email ser mystisk ud. Bagefter kan du selv gå listen igennem og slette emails, som ikke er nødvendige at have med.
Personlig case der kostede mere end 10.000 salg
Om du har 10.000 modtagere eller 1.200.000, som vi havde i vores tilfælde, så kan det blive en dyr fornøjelse ikke at have en ren database. Bliver du først ramt, gør det først rigtig ondt.
Vi oplevede et par gange at ramme hard bounces højere end 1% hvor jeg reagerede promte og fik nedbragt tallet. Databasen inkluderede købte emails, som stod for en stor del af de hard bounces, som optrådte. Derudover var der mange tilmeldinger fra konkurrencer og tilmeldinger, som opstod fordi det var et krav at indtaste en email for at opnå adgang til produkter eller services. Det betød at mange emails var af dårlig kvalitet.
Overvej hvor vidt du ønsker at udlode gavekort i konkurrencer for at få flere tilmeldinger til din database. Det er flot med mange modtagere, men effekten er alene negativ når du ikke opnår nogen interaktion. Det er dog langt fra tilfældet med generelle konkurrencer, men jeg tror ikke jeg træder nogle over tæerne ved at konkludere at tilmeldinger gennem konkurrencer er mindre værdifulde end tilmeldinger, der opstår på baggrund af en oprigtig interesse.
Da vi blev ramt, var det Gmail, der vurderede at vi var en spam-afsender. Det betød en leveringsrate under 50% på Gmail konti. Mere end 30% af listens modtagere var Gmail brugere. Det betød at 1.200.000 modtagere blev til cirka 1.020.000 modtagere. Vi afsatte i gennemsnit 2.500 produkter per nyhedsbrev , hvilket blev til 15% færre salg over 2-3 uger, som det tog at komme ud af Gmails blacklisting. Kort fortalt kom vi ud af ”straffen” ved at:
1. Slette samtlige købte emails,
2. lette emails, der ikke interagerede og
3. Kontakte vores Google kontakt og forklare situationen.
Det er ikke alle virksomheder som har den mulighed, hvilket kan give udfordringer. Jeg anbefaler at stoppe alle udsendelser omgående, ryde op i listen og starte udsendelser roligt. Hard bounce skal være under 1%.
Mit bedste råd
Der er så meget viden på nettet. Herligt. Sørg for at brug den viden du har lært nu. Brug 30 minutter på at rengøre din database og følg de råd jeg har givet i artiklen. At have en ren database er det samme som at være en skadesfri løber. Alt er godt, humøret højt og motivationen stor. Stiger egoet og øges træningsmængden dratisk risikerer du en skade. Du fortryder at du løb for meget. Du vidste godt at det var overambitiøst.
Den reneste email database – en disciplin du ikke må undervurdere,
Tusinde tak for at dele alle de gode råd. Jeg vil prøve mig frem med dine tips.
Rigtig godt indlæg Jens Jakob Andersen. Men lader du virkelig mails hard bounce 2 gange? Er det et bevidst valg og hvorfor? Eller evt. bare en skrivefejl?
Citat:
“Fjern emails der har lavet et hard bounce mere end 1 gang.”
Hej Erik
Det er et bevist valg. Mange ting er vurderingssager og jeg har ikke noget endegyldigt svar. Det er en risikovurdering, ligesom med soft bouncen.
Der er intet i vejen med at slette efter 1 gang, men jeg har oplevet at et hard bounce ikke altid har været et faktisk hard bounce.
Mvh Jens Jakob
OK. Jeg har også oplevet at mailadresser har reageret efter et hard bounce, men det sker meget sjældent, så nu sletter jeg altid første gang.
For mange år siden slettede jeg slet ikke brugere, hvis de ikke meldte fejl. Her oplevede jeg mange gange at modtagere der ikke havde reageret i flere år pludselig blev aktive. Det var derfor med blødende hjerte, at jeg begyndte at slette inaktive brugere. Men det viste sig at være enormt effektivt, så i dag sletter jeg meget aggressivt. Kun de mest aktive brugere får lov at blive på listerne, og det giver et langt bedre ry hos de forskellige udbydere, og dermed bedre performance.
Super artikel Jens Jakob! Er meget enig med dig, tror mange undervurderer vigtigheden af listens kvalitet. Jeg havde en gang en kunde som var kommet i bad standing hos Gmail pga. en masse affiliate permissions som de nægtede at slette på trods af vores anbefalinger, det tog flere måneder at få google til at lukke dem ind i varmen igen og kostede dem boksen…
Kender du til en lignende liste med danske ord man skal undgå i sin emnelinje?
Tak igen,
Karen
Hej Karen
Det har jeg desværre ikke – men samme ord gælder på dansk (mere eller mindre)
Godt indlæg.
Et ekstra tip kunne være at inkludere authentication via SPF og DKIM.
Eller endnu bedre :
SPF + DKIM + DMARC : https://support.google.com/mail/answer/81126?hl=en#authentication
Kanon god guide til at skaffe den bedste email liste 🙂 thumps up!
Kæmpe respekt for at skrive/dele ovenstående blogindlæg – teknisk og let forståeligt på én og samme tid. Det er fascinerende, hvad Jens Jakob har arbejdet da han var hos Rocket Internet – den størrelses emaillister, er det nok de færreste danskere som kommer i nærheden af 🙂
Super fedt indlæg, jeg prøver at bruge emails marketing men synes det er svært.
Rigtigt godt indlæg Jens Jakob. Jeg forstår dog ikke råd nr. 5. Når jeg opretter 10 mailadresser på hver af de 3 største email-udbydere og opdager, at een af dem har høj bounce rate – skal jeg så ikke for hver mailadresse føre mailen fra spam-mappen over i indbakken for at sende signaler om, at mails ikke er spam? Du skriver derimod: ‘Du skal ikke åbne emails fra disse emailadresser da det vil ændre sandsynligheden for at emails leveres’. Kan du forklare råd nr. 5 lidt nærmere?
Super fed liste man kan bruge til at sikrer at man har styr på det hele. Er netop gået igang med at lave email marketing, hvorfor det her er hyper relevant!
Meget interessant indlæg.
Nu spørger jeg dumt, men når jeg kigger i Mailchimp, som er det program jeg bruger, hvordan kan jeg så se soft vs. hard bounce? Umiddelbart syntes jeg kun at kunne se en bounce rate?
Rigtig godt indlæg, der give gode incitamenter til at komme i gang med e-mail marketing. Er endnu ikke nået dertil, selvom jeg får tudet ørerne fulde af, at det konverterer, som bare Pokker 🙂
Meget relevant! Og godt indhold ældes ligesom vin:-)
Kan især godt lide råd nummer 8, 10, og 14.
Tak for hjælpen:-)